Mange heste har bølgebid.

Bølgebid

Et bølgebid er betegnelsen på, når nogle af kindtænderne er for lange og nogle er for korte. Det er et forkert slid, hvor nogle tænder bliver slidt for meget og andre for lidt. Bølgebid er en af de hyppigste årsager til at gamle heste mister tænderne og ikke kan tygge.

tegning af bølgebidHer på tegningen kan du se hvordan et bølgebid ser ud, når hesten også har tandkroge.


På dette kranie kan du se et bølgebid. Det er tydeligt at nogle tænder er slidt for meget og nogle er slidt for lidt. Især nederste tand til højre (406), er meget kort og vil ikke kunne holde til at hesten bliver gammel.

Jo før man kan rette et bølgebid, jo mere tand har hesten, når den bliver gammel.

Bølgebid forhindrer hesten i at tygge med en korrekt cirkulær bevægelse. Jo værre bølgebiddet er jo mere generer det hesten.
typisk bølgebid
voldsomt bølgebidPå dette billede kan du se hvordan et bølgebid igennem årene har ødelagt både tænder og knogle. Denne gamle hest har desværre haft nogle alt for høje tænder, som har ødelagt modstående og gået op i knoglen.

Men som hesteejer kan man ikke altid se, når hesten har så voldsomme problemer. Det kommer tit langsomt og derfor er det svært at se og hesten vænner sig til det forkerte slid. Det er først når det er rigtig galt at hesten viser problemer med at spise.