Mangler hesten en tand
Mangler hesten en eller flere tænder har det betydning for dens slid og tyggefunktion resten af livet. Det vil altid give en ubalance og kræver mere af den der laver tandpleje, for at minimere ubalncen i hestens krop.
Da hestens tænder bryder frem 2 -4 mm om året, vil de, hvis de ikke bliver slidt normalt, jo bare blive længere og længere. Og tand er stærkere end tandkød og knogle, så den fortsætter bare op i kæben af hesten, hvis den får lov at gå i mange år.
Disse
to billeder viser en 14 års Oldenborger, som mangler 1 tand og har
gjort det i mange år. Modstående tand er ikke blevet slidt og er gået
op i hullet og har lavet sår helt op i ganen. Hesten viste ikke tegn på tyggeproblemer og virkede tilpas, så hesteejeren blev meget overrasket da hun kiggede ind i munden. |
Denne
dressurpony mangler 3 fortænder og har aldrig fået dem rettet. Den
havde problemer med at bøje til højre og var øm i nakken, samt havde
forkert tandstilling på kindtænderne. Det er vigtigt at den modstående tand bliver kortet hvert år, så den holder sig i niveau og ikke generer tyggefunktionen. Også selvom det ikke ser slemt ud og hesten fungerer, så skal man ikke vente til der er problemer. Hestens kæbeled bliver belastet og tanden kan som regel ikke kortes helt ned på en gang. |
Når hesten mister en tand, så vil de andre tænder rykke sig og forsøge at lukke hullet. Det kan lade sig gøre hvis den modstående holdes i niveau og det kan give en bedre balance og være nemmere at holde tandstillingen og funktionen god. Men på den unge hest giver det tit ubehag og uro, fordi tænderne stadig er så lange og det er store kræfter inde i hestens hoved, der flytter sig. Derfor er jeg altid meget imod at man trækker tænder ud på de unge heste. Rigtig mange gange kan tiden (og lidt hjælp) få det til at hele og man har en hest i balance på sigt. Jeg har set rigtig mange tænder, hvor vi anbefalede at lade dem sidde, korte modstående og give tanden tid, hvor hesten har haft en brugbar tand efter nogle år.