Anatomi
For at forstå hvorfor hesten har behov for tandpleje og hvorfor det gøres som vi gør, så er man nød til at sætte sig ind i tænderne og hovedets anatomi og funktion. Her er en kort forklaring.
Hestens og menneskets tyggefunktion og tandopbygning er meget forskellige. Hestens tand er opbygget så der er et mønster af de tre tandmaterialer, emalje, dentin og cement, igennem hele tanden. Derfor er hestens tand meget skarp, meget slidstærk og i stand til at tygge græs, korn og hø. Her til venstre ses tyggefladen af en kindtand i overmunden, hvor man kan se det mønster af de 3 materialer som er igennem hele tanden. |
Hestens tænder bryder frem 2 - 4 mm årligt, og bliver samtidig
slidt 2 - 4 mm årligt. Derfor er det vigtigt at vi sørger for at dette
slid bliver så korrekt og naturligt som muligt. Der sidder meget
reserve-krone inde i kæben og når det er slidt op, så er der ikke mere
tand at tygge på for hesten. Men fordi hestens tand slides, så dannes
der skarpe kanter og spidser, som generer hesten når vi lægger grimer
og hovedtøj på hovedet af dem.
Herover ses en tegning, som viser hestens tænder og numrene på disse.
På dette billede kan du se hvordan hestens tænder
sidder inde i kæbeknoglen. Dette er i en del af underkæben og du kan se
at den sidste tand (til højre) har en krog og den foran er for kort
(bølge). Denne hest er allerede noget oppe i alderen. Som 5 års var roden på den længste af tænderne ikke færdig udviklet og alle tænderne var længere, og ville nå helt ned til kanten af knoglen. |