Uddannelse
I 1999 gik jeg i lære hos Richard Miller i Californien. En læretid hvor jeg lavede tandpleje på omkring 800 heste, med min kritiske læremester bag mig på hver eneste hest. Samtidig læste jeg flere bøger og havde en del teoritimer i anatomi, tyggefunktion, embryologi osv... I September 2000 bestod jeg IAED's basic eksamen, med højeste karakter. Jeg arbejdede hos Richard Miller indtil årsskiftet. 1 Januar 2001 startede jeg i DK.I Maj 2005 bestod jeg den "høje eksamen" hos IAED, med 100% korrekt i de teoretiske prøver. Forud for dette har jeg arbejdet sammen med flere erfarne hestetandplejere forskellige steder i verden og været til workshops og konferencer.
Hestetandpleje er et håndværk og derfor er det vigtigt at man jævnligt har en kollega/læremester bag sig i arbejdet og hele tiden sørger for at holde sit niveau og dygtiggøre sig. Derfor deltager jeg jævnligt i workshops og konferencer, samt arbejder sammen med kollegaer, hvor vi ser hinandens arbejde.
Herunder er mine eksamens-beviser.
Det er vigtigt at man som hesteejer sætter sig ind i om personen man har til at lave tænder på sin hest har tilstrækkelig uddannelse. Der er i DK endnu ingen krav til uddannelse af hestetandplejere og derfor kan man desværre ikke være sikker på at alle, som kalder sig specialister i hestetandpleje er uddannet godt nok.
I Danmark har vi startet en lille forening for hestetandplejere, for at hjælpe hinanden og lære af hinanden. Den hedder Dansk Hestetandpleje Union. www.dhtu.dk Vi mødes til workshop og taler sammen jævnligt for at blive bedre og følge med. Vi samarbejder også meget om kunderne, så hvis man som kunde gerne vil bruge flere af os, så er det helt okay og vi snakker gerne sammen for at løse evt. udfordringer.